Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Det er hjertet, som det gælder.

ANITRA

Tal, o, herre! NГҐr du taler,

ser jeg glimt, som af opaler!

PEER GYNT

KlГёgt, pГҐ spidsen sat, er dumhed;

fejgheds knop, i blomt, er grumhed;

sandhed i sin overdrift.

er en bagvendt visdomsskrift.

Ja, mit barn, – jeg er forsvoren

som en hund, hvis ej der gГҐr

sjælsforædte folk på jorden,

som til klarhed tungvindt nГҐr.

Jeg har kendt en sГҐdan krop,

perlen i den hele trop;

og selv han tog fejl af mГҐlet,

misted meningen i skrГҐlet.

Ser du Гёrken om oasen?

Hvis jeg blot min turban svinger,

verdenshavets flod jeg tvinger

til at fylde hele stadsen.

Men jeg var en dompap-pande,

hvis jeg skabte hav og lande.

Ved du, hvad det er at leve?

ANITRA

Lær mig det!

PEER GYNT

Det er at svæve

tГёrskod nedad tidens elv,

helt og holdent som sig selv.

Kun i mandskraft kan jeg være

den, jeg er, min lille kære!

Gammel ørn sin fjærham fælder,

gammel støder går og hælder,

gammel kærring mister tænder,

gammel knark får visne hænder, —

hver og en får vissen sjæl.

Ungdom! Ungdom! Jeg vil herske,

som en sultan, hed og hel, —

ej pГҐ Gyntianas banker,

under palmeløv og ranker, —

men, på grundlag af det færske,

i en kvindes jomfru-tanker. —

Ser du nu, min lille pige,

hvi jeg har dig nådigst dåret, —

hvi jeg har dit hjerte kГҐret,

grundlangt, som jeg sГҐ mГҐ sige,

der mit væsens Kalifat?

Jeg vil eje dine længsler.

Voldsmagt i min elskovs stat!

Du skal være min alene.

Jeg vil være den, der fængsler

dig, som guld og Г¦delstene.

Skilles vi, er livet omme, —

ja, for din part, notabene!

Hele du, hver trevl og tomme,

uden vilje, ja, og nej,

vil jeg vide fyldt af mig.

Dine lokkers midnatsgaver,

alt, hvad yndigt er at nævne,

skal som babylonske haver,

vinke mig til sultanstævne.

Derfor er det brav igrunden

med dit tomme pandehvælv.

Har man sjæl, så er man bunden

i betragtning af sig selv.

Hør, imens vi just er ved det; —

hvis du vil, du skal, min tro,

få en ring om ankelledet; —

det blir bedst for begge to; —

jeg taer plads i sjælestedet,

og forøvrigt – status quo.

(Anitra snorker.)

Hvad? Hun sover! Er det gledet

hus forbi, hvad jeg har sagt? —

Nej; det stempler just min magt,

at hun flyder bort i drГёmme

pГҐ min elskovstales strГёmme.